Dit firmalogo er din virksomheds identitetsmarkør

18 juli 2018
Astrid Pedersen
Dit firmalogo er din virksomheds identitetsmarkør

Når vi tænker på en stor, succesfuld virksomhed, vil de fleste af os uvilkårligt få virksomhedens firmalogo ind på nethinden. Prøv selv at tænke på for eksempel McDonalds, Mercedes, Apple, Porsche eller en anden multinational virksomhed. Virksomhedens identitet er uløseligt forbundet med dens firmalogo, og vice versa. Den simple grafiske form er blevet synonymt med et helt værdisæt samt en række produkter eller ydelser, og vi vil kunne genkende virksomheden på dens logo på lang afstand. Du er eksempelvis aldrig i tvivl om, hvilken kulinarisk oplevelse, du kan forvente, når du ser det store, gule M ved motorvejsfrakørslen, eller om du skal betale mere eller mindre for den laptop med æblet på bagsiden, end for den uden.

Dit firmalogo er din virksomheds visuelle repræsentation

Hvis du således står med en nystartet virksomhed, som er klar til at indtage verdensmarkedet, er det således vigtigt, at dit firmalogo er tip top. Potentielle kunder, samarbejdspartnere og andre vigtige interessenter lærer lynhurtigt at forbinde din virksomhed og dennes værdier, filosofi, produkter og ydelser med dit firmalogo. Firmalogoet er, så at sige, dit bomærke, vartegn og våbenskjold i eet – en grafisk repræsentation af alt, hvad din virksomhed står for. Og derfor skal det stå lynskarpt lige fra begyndelsen. Det nytter ikke noget at fortryde sit valg af firmalogo, mens branding processen er godt i gang – det vil skabe usikkerhed om din virksomheds seriøsitet og troværdighed.

Få et veldesignet firmalogo hos en professionel designer

Derfor bør dit nye firmalogo være resultat af grundige overvejelser og forarbejde baseret på viden om symboler og signalværdi. Og det er her, din professionelle logo designer kommer ind i billedet. En erfaren grafiker vil kunne være en nyttig sparring partner i forhold til udformning af dit logo, såvel på det rent tekniske plan som det værdimæssige. Du kan læse mere om logo design på damgraphics.dk

Flere nyheder